A lecture on how to write an academic project (in Danish)

1. VELKOMMEN TIL:
MASTERPROJEKT MODUL

2. HVAD ER ET GODT PROJEKT?
MASTERPROJEKT MODUL
1. PROBLEMSTYRET HELE VEJEN IGENNEM!
2. VELDESIGNET OG KONSISTENT STRUKTURET!;
præciserer klart hvad der undersøges, hvorfor,
hvorhenne, indenfor hvilke referencerammer,
hvordan og med hvilket resultat.
3. TEORETISK OG METODISK SOLIDT!
4. ANALYTISK STÆRKT!;
kobler teori, empirisk materiale og selvstændig
kreativitet i én og samme bevægelse
5. KONTINGENS-BEVIDST OG KRITISK REFLEKSIV!
ift. de anvendte tilgange, kilder og producerede
resultater
Sem.1Sem.2Sem.3

3. HVORDAN BAKKES PROJEKTET OP?
MASTERPROJEKT MODUL
KLYNGE
VEJLEDNING
SEMINAR

4. PROBLEM,
PROJEKTDESIGN
& PROCES
Betina W. Rennison,
Ph.d., Lektor,
Inst. for sociologi
& socialt arbejde,
Aalborg Universitet
MASTERPROJEKT
MODUL, MPA/MPG
AAU 2015
DAGENS FORMÅL
 At give jer et kick-off til
igangsættelse af projektet
 At lære jer om hvad et godt
problemorienteret projekt er
og hvordan man designer et
sådant
 At give jer info om litteratur-
søgning (bibliotekar-besøg)
 At ‘parre’ jer med hinanden
i klynger (og evt. i grupper)
 At få gode råd om skrive-
processen fra en tidl.
masterstuderende
 At lære hinanden (bedre) at
kende via sandwich & socialt
samvær

5. HVEM ER VI?
Præsentationsrunde:
- NAVN - STUDIE –
- ARBEJDSSTED – ARBEJDSFUNKTION -
- FAGLIG INTERESSE; én sætning
om projektemne –
- og andet vi bør vide ; )
MASTERPROJEKT MODUL

6. 1. STIVNAKKE-METODEN
bruges af dyr, professorer og politikere
2. AUTORITETS-METODEN
bruges af stærke grupperinger; ”Præsteskabet” og dets lydige tjenere
3. A PRIORI METODEN
bruges af filosoffer, ”religiøse”, deducerende teoretikere
4. DEN VIDENSKABELIGE METODE
bruges af MPA/MPG’ere og andet godt folk, der tænker
og handler som refleksive praktikere…
HVORDAN OPNÅS VIDEN? ; )
MASTERPROJEKT MODUL

7. Videnskabens formål er at etablere en begrundet
og reflekteret viden om virkeligheden.
Og her ikke ’ophøje’ hverken;
- virkeligheden,
- det apparat virkeligheden ses igennem (teori/metode)
- eller den viden om virkeligheden, der skabes
(resultat/konklusion) som et absolut.
I fokuseringen og i afgrænsningen må altid ligge en
åbenhed for det anderledes perspektiv.
En kritisk konstruktiv perspektivisme.
Viden er konstrueret, situeret, omskiftelig.
Hvor stiller det os som vidensproducenter?
Hvad kræver det af os?
MASTERPROJEKT MODUL
REFLEKSIV (VIDENS)PRAKSIS

8. 1. At kunne nedbryde (afdække/afsløre) problemer
i det bestående gennem begrundet viden og
refleksion
2. At kunne opbygge virkeligheden/det konkrete
felt gennem begrundet viden og refleksion
– Omsætte sine analyser til en ny praksis
– Vise at refleksion ikke kun nedbryder viden men også skaber
ny viden, der kan omsættes i praksis
Gør det simple kompleks, men gør også
det komplekse simpelt!
MASTERPROJEKT MODUL
DOBBELT KOMPETENCE

9. PROBLEMSTYRET
HELE VEJEN IGENNEM!
MASTERPROJEKT MODUL

10. HVORFOR FORMULERE ET PROBLEM?
MASTERPROJEKT MODUL
”Research questions provide the basic direction and
path in our development of knowledge, point at
which research design and methodology we should
use, and define the theoretical and practical
contributions our research is likely to generate.”
(Alvesson and Sandberg 2012: 11)
Det er vores kort og kompas når vi betræder
uudforsket land – og når vi kommer på
vildveje eller fristes til omveje undervejs.
Og ved endt destination er det vores
varedeklaration der fortæller modtagerne
hvilket (nærings)indhold de får

11. MASTERPROJEKT MODUL
PF EKSEMPLER FRA MASTERPROJEKTER
? Hvordan kan man udbrede et enkelt interorganisatorisk
samarbejde mellem få lokale aktører til et komplekst
interorganisatorisk samarbejde mellem mange strukturelt
forskellige og geografisk spredte aktører?
? A. Hvilke strategiske krav stilles der til hospitalsledelse efter
strukturreformen, og hvordan agerer hospitalsledelser som
helhed, og som enkeltpersoner i det institutionelle pres mellem
politik, organisation og omverden? B. Hvordan ser ledelses-
strukturen ud og hvad motiverer hospitalsledere? Hvem har
magten til at prioritere i hospitalsvæsenet?”
? A. Hvordan er rammerne for et gymnasiums drift og udvikling
blevet ændret med de store reformer? B. Hvilke nye udfordringer
står et gymnasium over for efter disse reformer ? C. Hvordan kan
en gymnasieledelse udvikle og ændre gymnasiet så de nye rammer
udnyttes til at hæve uddannelseskvaliteten?

12. ? A. Hvilken rolle spiller fusionsfortællinger i processen frem mod at
fusionere studieadministrationerne ved UCN, Hjørring? B. Hvilke
særlige udfordringer udspringer heraf i forhold til den lokale
ledelse?
? A. Hvordan kan ‘grænsekrydsende ledelse’ bidrage til at
Psykiatriens Hus forbliver et succesfuldt modelprojekt for psykia-
trien i Danmark? B. Hvilke kompetencer skal de involverede ledere
besidde?
? A.Hvordan italesættes begrebet ‘social kapital’ blandt aktørerne
på dagtilbudsområdet? B. Hvordan kan jeg som dagtilbudsleder
understøtte social kapital således at det psykiske arbejdsmiljø og
kvaliteten af kerneopgaven vedligeholdes og styrkes?
? Hvordan påvirkes og udvikles frivillighed i en frivillig organisation,
som er inspireret af nye styringsparadigmer, der udfordrer den
klassiske rollefordeling mellem frivillige og ansatte?
MASTERPROJEKT MODUL
FLERE EKSEMPLER…

13. ? A. Hvordan kan teorien om relationel koordinering bidrage til at
skabe bedre trivsel for de kliniske diætister? B. Hvorfor har teorien
om relationel koordinering fået så stor opmærksomhed i det
nordjyske sygehusvæsen? C. Hvilke muligheder og begrænsninger
er der for teoriens anvendelse til at skabe bedre tværfaglige
samarbejdsrelationer i sygehussektoren?
? A. Hvilke muligheder giver kommunen skolebestyrelser for at
påvirke den overordnede skolepolitik i kommunen, og hvilke
styringsmæssige tiltag kan identificeres i kommunernes arbejde
med skolens bestyrelser? B. Hvilke demokratiopfattelser ligger der
bag de forskellige aktørers tilgange til styring og inddragelse?
? Hvordan vurderer skoleledere muligheder og barrierer for
implementeringen af folkeskolereformen?
MASTERPROJEKT MODUL
ENDNU FLERE EKSEMPLER…

14. OG SÅ ER DET JER!
FORTÆL SIDEKAMMERATEN:
1. HVAD DU VIL SKRIVE OM
2. HVORFOR DET ER RELEVANT
Byt roller – Giv hinanden feedback
MASTERPROJEKT MODUL
ØVELSE

15. MASTERPROJEKT MODUL
1. Det udspringer af en undren - et eller andet man
ikke forstår. Noget der skurrer, en uforklaret
observation, en strittende iagttagelse, et skisma eller
en modstrid på et givent praksisfelt eller mellem
kendt teori og observeret praksis.
Mysterie - Anomali – Normali – Paradoksi
2. Det bygger på et videnshul; noget endnu
underbelyst eller belyst på en hidtil
utilstrækkelig måde – noget der endnu
ikke er undersøgt; med denne systema-
tik/teori/metode/detajleringsgrad eller
i denne kontekst.
HVAD ER ET
GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? I

16. MASTERPROJEKT MODUL
3. Det bør ikke være for bredt, men relativt
snævert og fokuseret: At sige ‘meget om lidt’
frem for at sige ‘lidt om meget’.
Dybde fremfor bredde.
4. Det er velbegrundet, ordentlig underbygget og funde-
ret på grundig argumentation og solid dokumentation
HVAD ER ET
GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? II

17. MASTERPROJEKT MODUL
5. Det formuleres sprogligt præcist og med brug af
akademiske ord og fremstillingsformer
(se fx. S. 25 + kap. 12 i Rienecker & Jørgensen + s. 51 Rienecker pf-pjece)
FORMEN GØR EN FORSKEL!
HVAD ER ET
GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? III

18. MASTERPROJEKT MODUL
6. Det er karakteriseret ved åbenhed - dvs. man skal
ikke kende svaret på forhånd og det skal ikke kunne
besvares med simple ja/nej svar, men give mulighed
for alle typer af svar: Problem = Et akademisk
spørgsmål som vi ikke kender svaret på.
7. Det skal være balanceret og må ikke pege i en
bestemt retning som fx at fokusere på enten fordele
eller ulemper ved et bestemt forhold. Det skal have
et åbent udfaldsrum der giver mulighed for at
undersøge alle nuancer indenfor problem-
formuleringens rammer.
HVAD ER ET
GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? IV

19. EKSEMPEL PÅ ET BALANCERET PROBLEM
”Hvordan kan intern kommunikation modvirke
modstand mod forandring blandt HK-medarbejdere?”
- Leder kun til at undersøge hvordan intern
kommunikation kan modvirke, men ikke hvordan
intern kommunikation kan medvirke til modstand
mod forandring.
Spørg i stedet mere åben:
”Hvordan kan organisation X anvende intern
kommunikation i relation til modstand mod
forandring blandt HK-medarbejdere?”
MASTERPROJEKT MODUL

20. MASTERPROJEKT MODUL
8. Det skal være relevant for det aktuelle praksisfelt og
muliggøre at der kan genereres viden, der gør en
forskel for samfundet, organisationen, gruppen,
individet.
9. Det skal være teoretisk relevant og producere viden,
der har potentialet til at kunne skabe et teoretisk
bidrag (nye vinkler, testning af kendt teori på nye
områder, nye konstellationer af kendt teori, udvikling
af ny teori om kendte empiriske forhold m.m.)
10.Det bærer præg af projektskrivernes ægte interesse,
reelle commitment og videbegærlige nysgerrighed
overfor det givne emne og valgte problematik.
HVAD ER ET
GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? V

21. MASTERPROJEKT MODUL
HVAD ER ET
GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? VI
11. Det er uundgåeligt formet af
forforståelser og præetablerede
referencerammer [frames]; personlige,
kulturelle, disciplinære, paradigmatiske,
teoretiske, metodiske – hvilket former
og farver det pågældende emne og den
valgte problematik [pre-frames]
– og sætter særlige muligheds-
betingelser for den opnåede viden.
Forforståelserne muliggør at vi kan
tænke/handle/spørge, men lukker os
også inde i en forforståelsesbobel.
Derfor: Et godt videnskabeligt arbejde
mester den hermeneutisk spiral…

22. BRYD FORFORSTÅELSEN!
MASTERPROJEKT MODUL

23. MASTERPROJEKT MODUL
HVAD ER ET
GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? VII
12. Det er kritisk og innovativt; har potentiale til at
udfordre eksisterende forestillinger og frem-
stillinger af emnet. Producerer nye erkendelser –
gentager ikke blot: Vidensgenererende fremfor
vidensrefererende…
13. Det søger ikke blot efter svar, men rejser nye
spørgsmål: Et godt samfundsvidenskabeligt
problem er et der skaber nye problemer!

24. ERGO: EN DÅRLIG PF ER…
1. uden undrende kraft og
strittende iagttagelser
2. ikke inspireret af et
videnshul, der søges udfyldt
3. alt for bred og ufokuseret
4. udokumenteret og ringe
begrundet
5. sprogligt vagt og
‘uakademisk’ formuleret
6. for lukket; ‘jeg ved det
allerede’
MASTERPROJEKT MODUL
7. for ensidig; ‘jeg synes
bedst om’
8. ignorant overfor praksis
9. uambitiøs teoretisk
10. båret af pligt ikke lyst
11. indespærret i forfor-
ståelsesboblen, der aldrig
springes
12. er udelukkende
vidensrefererende, ikke
udfordrende
13. for ‘løsningsorienteret’

25. TEST EN 13’NER
1. Relatér de 13 aspekter ved ‘det gode
problem’ til din projektidé og reflektér
over det med dig selv (skriv stikord ned).
2. Præsentér og diskutér med sidemanden
om hans/hendes refleksioner
MASTERPROJEKT MODUL
ØVELSE

26. Det tager tid at udvikle et godt videnskabeligt problem
og dermed god problemformulering – og du skal løbende
revidere din problemformulering igennem hele skrive-
processen. I startfasen skal du derfor ikke forsøge at lave
den perfekte problemformulering. Du skal udvikle en
arbejdsproblemformulering, der rummer det, du
gerne vil undersøge – og som er god nok til, at
du kan bruge den som styringsværktøj i videns-
produktionen
Når projektet er færdigt skifter problemformuleringen rolle
fra at være et styringsværktøj til at være et formidlings-
redskab, der afgrænser og specificerer problemfeltet
SÅ: Problemformuleringen skrives som
både det første og det sidste
MASTERPROJEKT MODUL
HUSK: PROBLEM ER PROCES

27. HV-ORDENE I
PROBLEMFORMULERINGEN I
 HVAD? Redegørende og klassificerende spørgeform
(fokus på at beskrive det udforskede fænomen):
- fx. Hvad anses som forandringsledelse
i virksomheden ‘Keep-on-moving’ ?
- fx. Hvad sker der med kvinder når de når topledelses-
niveauet i virksomheden Manpower?
 HVORDAN? Forstående og fortolkende spørgeform
(fokus på processuelle forhold med indflydelse på
fænomenet, for derved at kunne levere en forståelse)
- fx. Hvordan håndterer K.O.M. de forandrings-
resistente ledere?
- fx. Hvordan relaterer køn og ledelse sig til hinanden?
MASTERPROJEKT MODUL

28. HV-ORDENE I
PROBLEMFORMULERINGEN II
 HVORFOR? Forklarende og forudsigende spørgeform
(fokus på kausale sammenhænge og ‘if-then’):
- fx. Hvorfor er der ikke flere ‘forandringsagenter’ i
Keep-on-moving’?
- fx. Hvorfor er der ikke flere kvindelige ledere i Man-
powers topledelse?
 HVILKE TILTAG bør ske? Vurderende og handlingsanvis-
ende spørgeform (fokus på intervention):
- fx. Hvilken lederuddannelse vil lære ledere at blive
bedre forandringsagenter? ; )
- fx. Hvilke strategier og konkrete aktiviteter bør
iværksættes for at få flere kvinder på toppen?
MASTERPROJEKT MODUL

29. PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL I
MASTERPROJEKT MODUL
1. BESKRIVENDE PROBLEM
DESKRIPTIVT FORMÅL
Skabe viden om hvad der karakteriserer
et fænomen; så som dets;
- substans (hvad det er)
- funktion (hvad det gør)
- rationale (hvilke særlige logikker det trækker på)
- kontekst (under hvilke omstændigheder)
- omfang (hvor ofte, hvor mange, hvor meget)
- og spredning (hvor udbredt er det).

30. PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL II
MASTERPROJEKT MODUL
2. SAMMENLIGNINGSPROBLEM
KOMPARATIVT FORMÅL
Skabe viden om relationen mellem fænomener,
så som;
- samtidighed (i hvilken grad/hvordan to fænomener
er relateret til hinanden, dukker op samtidigt)
- ækvivalens (i hvilken grad/hvordan to fænomener
er tilsvarende eller ligestillende hinanden)
- differens (hvordan to fænomer adskiller sig fra hin.)
Fx.: Hvilke ligheder og forskelle eksisterer mellem kvindelige og
mandlige ledere? Ml. forskellige landes velfærdsmodeller?
Ml. afd.X’s og afd.Y’s kultur i org.Z? Ml. undervisningsområdets og
socialområdets implementering af samskabelse?

31. PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL III
MASTERPROJEKT MODUL
3. FORKLARENDE PROBLEM - ‘ERKLÄREN’ (positivistisk, nomotetisk)
PRÆDIKTIVT FORMÅL
Skabe objektiv viden om kausalitet og
korrelationer mellem fænomener.
- Eksplorativ-diagnostiserende: Afsøge og diagnos-
tisere en mulig årsag bag identificerede ‘symptom’
- Hypotetisk-deduktiv: Teste en udvalgt forklaring
(verificering eller falsifisering af hypotese)
- Kausal-kalkulativ: Forudsige fremtidige hændelser.

32. PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL IV
MASTERPROJEKT MODUL
4. FORSTÅENDE PROBLEM - ‘VERSTEHEN’ (konstru., idiografisk)
INTERPRETATIVT FORMÅL
Skabe indlevende forståelse og detajleret indsigt
i menneskers lokale meningsskabelse;
i de meninger og betydninger som mennesker
skaber om det undersøgte fænomen i deres
hverdag og daglige praksis – og i en bestemt
socio-kulturel kontekst.

33. PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL V
MASTERPROJEKT MODUL
5. EVALUERENDE PROBLEM
KONSULTATIVT FORMÅL
Skabe teoretisk og empirisk viden om implemen-
teringen af et givent fænomen – komme med
løsningsforslag på et konkret problem og tilbyde
praktiske anbefalinger baseret på etablerede
evalueringskriterier
Formålet er en form for konsulentbistand eller
aktionsforskning, der tager del i konkret problem-
løsning funderet på dialog med feltet og interaktivt
komplementært samarbejde med praktikere.

34. PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL IV
MASTERPROJEKT MODUL
6. ANDEN ORDENS PROBLEM
DEKONSTRUKTIVISTISK FORMÅL
Iagttage/beskrive hvorfra andre iagttager/beskriver
verden for derved at oplyse deres ‘blinde plet’.
Skabe viden om hvordan aktører og/eller sociale/sprog-
lige strukturer konstruerer verden (fænomener/katego-
rier /problemer /personer) på særlige måder – som
‘sandhedsregimer’ eller ‘diskursive ordner’
Formålet er at spørge til dominerende ‘frames’, til
indlejrede taget-for-givet-heder for at destablisere og
dekonstruere dem. Dvs. en negativ hermeneutik, der
nedbryder meningens umiddelbare ’givethed’ – og viser
at alternative meningsforslag også kan give mening

35. MIN EGEN TYPISKE TILGANG
 Rekonstruktions-ambition om at genkalde sig hvordan meningen
med et bestemt fænomen/begreb er blevet skabt – hvordan
tilblivelsen er gået for sig og hvilke mulighedsbetingelser, der
således er åbne for tale, tanke og handling.
 Dekonstruktions-ambition om at destabilisere og så tvivl om den
fikserede og accepterede betydning og mening. At bryde med
den givne meningsfuldhed og vise dens kontingente karakter:
Den er blot udtryk for en socialt-situationelt indstiftet konven-
tion, der til trods for sin naturaliserede træghed er foranderlig.
 Refleksions-ambition om hele tiden at forholde sig til andres og
eget vidensudkast – at ’bøje tilbage’ (= reflectere) og konstant
undersøge og omforme. For derved at invitere til en selvkritisk
relativering og transformering af hidtidige iagttagelses- og
handlemåder. Ud fra devisen: ’Kritik udefra er irriterende støj,
kritik indefra er yndefuld visdom’.
MASTERPROJEKT MODUL

36. PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL VI
MASTERPROJEKT MODUL
7. NORMATIVE PROBLEMER
INTERVENTIONISTISK FORMÅL
Skabe normativ viden om hvordan noget burde være
– fx ift. at forbedre det. Dukker op som;
- Funktionel interesse; udvikle funktionelle teorier, meto-
der eller teknikker til at opnå de ønskede resultater
- Politisk interesse; highlighter særlige værdier
og mål/midler til at nå dem
- Humanistisk interesse; normativ kritik af dominerende
magtforhold/kontrolmekanismer og initiering af
emancipatoriske aktiviteter, der sætter folk fri

37. PROBLEMTYPE - OPSUM
MASTERPROJEKT MODUL
 BESKRIVENDE PROBLEM
DESKRIPTIVT FORMÅL
 SAMMENLIGNINGS PROBLEM
KOMPARATIVT FORMÅL
 FORKLARENDE PROBLEM
PRÆDIKTIVT FORMÅL
 FORSTÅENDE PROBLEM
INTERPRETATIVT FORMÅL
 EVALUERENDE PROBLEM
KONSULTATIVT FORMÅL
 ANDEN ORDENS PROBLEM
DEKONSTRUKTIVISTISK FORMÅL
 NORMATIVT PROBLEM
INTERVENTIONISTISK FORMÅL
Indikerer:
Formålet med projektet,
hvad du vil opnå med
denne undersøgelse og
hvilken form for viden
det er (u)muligt at gene-
rere
Betoner:
Vigtigheden af at være
bevidst om at særlige
problemer skaber særlige
former for viden og
dermed resultater

38. HVILKEN TYPE GÅR DU EFTER?
1. Hvilke(n) problemtype(r) vil du operere
med i dit projekt? Hvad er mao. dit/dine
formål?
2. Prøv at leg med forskellige problemtyper
og formål og hvad det ville betyde for
dit projekt
3. Præsentér og diskutér med sidemanden
om hans/hendes refleksioner
MASTERPROJEKT MODUL
ØVELSE

39. VELDESIGNET OG
KONSISTENT STRUKTURET!
MASTERPROJEKT MODUL

40. PROJEKT PENTAGON
1: HVAD
undersøger du?
Genstandsfelt & problem
2: HVORFOR
undersøger du?
Formål & bidrag
4: HVORFRA
undersøger du?
Videnskabsteoretisk
paradigme & teoretisk
perspektiv
3: HVEM
undersøger du?
Analytisk niveau, case
& empirisk materiale
5: HVORDAN
undersøger du?
Metodologi
& metode
PROJEKT
DESIGN
HVORFOR dette
særlige ‘hvad’
‘hvorfor’, ‘hvem’,
‘hvorfra’ og
‘hvordan’?
HVILKE konklu-
sioner kan drages
og analytiske
stafetter videre-
gives ud fra den
foretagne analyse?
(Inspireret af Rienecker & Jørgensen 2014: 31)

41. ANALYTISKE NIVEAUER
1. MAKRO NIVEAU:
Inter-organisatorisk
og samfundscentreret fokus
2. MESO NIVEAU:
Intra-organisatorisk
og enhedscentreret fokus
3. MIKRO NIVEAU:
Interaktionelt
og individuelt fokus
MASTERPROJEKT MODUL

42. DIT PROJEKT SO FAR
MASTERPROJEKT MODUL
UDFYLD DIT
PROJEKTS PENTAGON:
1: Hvad undersøger du?
2: Hvorfor undersøger du?
3: Hvem undersøger du?
4. Hvorfra undersøger du?
5: Hvordan undersøger du?
ØVELSE

43. MASTERPROJEKT MODUL
METAFORER FOR PROJEKTSTUKTUR
TIMEGLASSET FISKEN GARNTRISSEN

44. STRUKTURENS
ARGUMENTATIONSFORLØB
”… (1) man siger hvad man vil undersøge (emnebeskrivelse og
problemformulering),
dernæst (2) siger man hvorfor man vil undersøge det og med
hvilke(n) metode(r).
Så (3) siger man hvad andre har sagt om emnet, og hvilke
indvendinger der evt. kan rejses mod det.
Så (4) siger man hvor man stiller sig i sin egen undersøgelse,
som man så (5) gennemfører.
Så (6) konkluderer man og giver svaret på ens problem-
formulering: Hvad man kan se af ens egen undersøgelse mht.
den genstand og de teorier og modeller man har brugt til at
undersøge genstanden med,
og (7) hvordan ens egen metode [teori] har begrænsninger og
perspektiver.
Til sidst (8) trækker man interessante fund, deres
implikationer, begrænsninger og perspektiver op.”
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 257)

45. STRUKTUREL DISPOSITION
 FORSIDE Velvalgt titel – evt. undertitel. Illustration/billede. Forfatternavn(e).
Studie. Studiested. Opgavetype. Vejleder. Afleveringsdato. Antal ord.
 INDHOLDSFORTEGNELSE
 ABSTRACT 1 sides engelsk resumé (se R/J s. 298)
 KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN
 KAPITEL 2: TEORI & METODE
 KAPITEL 3: ANALYSE
 KAPITEL 4: DISKUSSION
 KAPITEL 5: KONKLUSION
 KAPITEL 6: PERSPEKTIVERING
 LITTERATURLISTE
 BILAG
MASTERPROJEKT MODUL
Hvilket resultat?
Hvorfra ? , Hvem? &
Hvordan?
Hvad ? & Hvorfor?

46. TO PROJEKTSTRUKTURER
MASTERPROJEKT MODUL
DEN LINEÆRE STRUKTUR – det ‘alle’ gør
DEN INTEGRATIVE STRUKTUR – det oversete alternativ

47. FORDELE VED
DEN INTEGRATIVE STRUKTUR
 Det er analysen der giver point!
 Empiri og teori bliver præsenteret og
diskuteret der hvor de har relevans
 Reducerer risikoen for at du kommer til
at skrive teoretiske udredninger i et
løsrevet teoriafsnit, som aldrig reelt bliver
brugt
 Du slipper for at gentage dig selv, når du
i analysekapitlet skal skabe sammenhæng
imellem de teoretiske dele og empirien.
 Hindrer ‘forende-tunge’ projekter – går
lige til biddet
MASTERPROJEKT MODUL

48. Et projekts indledende kapitel er et mikrokosmos af hele
projektet; alle projektets vigtigste elementer skal være omtalt
her i kort form. Mao.: Udfyld pentagonen!
Husk ALTID at begrunde dine valg: Eksplicitér, definér, præcisér
og skab transparens
Efter at have læst indledningen skal læseren sidde tilbage med
en klar fornemmelse af hvad du vil gøre, hvorfor og hvordan.
Uden forbehold (gem dem til diskussionsafsnit).
Kapitlet skal indeholde informationer, der er; overbliks-
skabende, forudsætningsgivende og rammebeskrivende så
projektets grundlag, hensigt og rationale er klart og tydeligt.
Så: Ingen faglig tvivl, forsigtighed, moderationer og
gendrivelser her. Det signalerer usikkerhed – ikke refleksivitet.
Skab et positivt forventningsbillede fra begyndelsen.
MASTERPROJEKT MODUL
KAPITEL 1: PROJEKTETS MIKROKOSMOS

49. Det indledende kapitel har til formål at legitimere undersøgelsens
faglige relevans og berettigelse – og eksplicit placere projektets
overordnede argumentation i det faglige felt.
Det handler om;
1: AT ETABLERE ET UNDERSØGELSESFELT - dokumentér relevans
- Ved at vise at emnet/området er væsentligt og aktuelt
- Ved at identificere en faglig relevant problemstilling
herindenfor
- Ved at vise faglig modenhed og troværdighed ved at
demonstrere kendskab til feltets eksisterende viden,
undersøgelser og faglige diskussioner. Og således nøgternt
indskrive sig i den faglige debat der allerede pågår blandt
fagets udøvere. (Literature Review)
MASTERPROJEKT MODUL
(Inspireret af Rienecker & Jørgensen 2014: 257, 307f)
TRE ‘MOVES’ I EN INDLEDNING I

50. 2: AT ETABLERE EN NICHE - demaskér videnshuller
- Ved kritisk-analytisk at skitsere ‘state of the art’; dvs. hvad
der til dato vides og ikke mindst ikke vides om området.
Afdække de faglige uenigheder, uafklaretheder, unuanceret-
heder og utilstrækkeligheder, der eksisterer på feltet
– og som derfor efterlader et tomrum til udfyldelse.
3: AT EROBRE EN NICHE - gør gavn
- Ved at annoncere projektets hovedresultater (‘findings’)
- Ved at præcisere projektets bidrag; (teoretisk, praktisk, ift.
enkeltaktører, offentlighed, videnskabeligt felt etc.) – og derved
vise hvordan projektet kommer med relevante indspark til
videreudvikling af ny viden og ny praksis.
MASTERPROJEKT MODUL
TRE ‘MOVES’ I EN INDLEDNING II
(Inspireret af Rienecker & Jørgensen 2014: 257, 307f)

51. 1. Problemfelt
Emnepræsentation, problemindkredsning & motivation. Hvad handler
projektet om? Hvad ligger til grund for og motiverer projektet?
Hvorfor er det relevant? Sæt projektet ind i en kontekst.
Brug konkrete eksempler. Fortæl om den spænding/skisma/udfor-
dring (eller andet), der gør dit valgte emne interessant. Eksplicitér
hvad der findes af viden på feltet og hvor videnshullerne er?
Hvor placerer projektet sig i feltet? Begynd i øvrigt gerne afsnittet en
‘journalistisk’ appetitvækker, der fanger læserens opmærksomhed.
2. Problemformulering
Hvad gør projektet til sit problem? (Hv-sætningen; præcis og
krystalklar). Hvilke underspørgsmål opstilles? Hvorfor dem? Hvordan
bidrager de til at svare på PF? Og hvor i projektet bliver de enkelte
underspørgsmål undersøgt?. Notér også kort hvilken empiri, metode
og teori der tages i brug for at svare på PF.
MASTERPROJEKT MODUL
KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN I

52. 3. Begrebsafklaring
Hvilke centrale begreber (nøglebegreber) indgår i din
problemformulering og som afkræver definition? Ved at definere
begreber viser du en del af dit bidrag til ny viden indenfor
emneområdet – og du højner muligheden for at dine læsere forstår
resten af projektet på dine præmisser og ikke læserens egne.
Husk: Vær konsistent i din begrebsbrug all the way through.
4. Afgrænsning
Hvad afgrænses der fra og hvad fokuseres der således på?
Afgrænsning i tidsperiode/lokalitet/empiri/teori/kilder/vinkler etc.
Afgrænsningen tjener til at lede læserne på sporet af, hvad de kan
forvente, at projektet handler om – oghvor bredt eller snævert man
vil kunne konkludere. Husk: Vigtigt, at du gør rede for, hvad din
afgrænsning betyder for projektet og for dets konklusioner…
[se evt. Rienecker & Jørgensen s. 129 for eksempel]
MASTERPROJEKT MODUL
KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN II

53. 5. Bidrag
Hvorfor skrives projektet, hvad er dets relevans, ambition og
tilsigtede bidrag? Hvilken viden/indsigt skal projektet videregive?
Til brug for hvad og hvem - hvordan? Hvilke erkendelsesmæssige
eller praktiske/professionelle interesser kan nogen have i at lige
netop dette spørgsmål bliver undersøgt på lige præcis denne måde?
Ved at præsentere projektets formål kan du bedre fastholde et
fokuseret og målrettet arbejde.
6. Struktur
Kapitel 1 afsluttende afsnit er en præcisering af projektprocessen:
Hvordan griber du det konkret an? Hvilken fremgangsmåde benytter
du? Og det er en indføring i projektets røde tråd: Hvordan er projek-
tet bygget op, i hvilke indholdsmæssige elementer/ kapitler? Hvilke
formål har hvert af dem? Og hvordan hænger elementerne sammen?
Afslut evt. med at illustrere projektflowet og projektstrukturen i
visuel diagram/tabel-form.
MASTERPROJEKT MODUL
KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN II

54. IDEALTYPER FOR PROJEKTDESIGN
MASTERPROJEKT MODUL
RATIONELT DESIGN EKSPLORATIVT DESIGN
Sigter mod at skabe kontrol
og styringsmulighed
Sigter mod at skabe
kreativitet, frihed og lyst til at
belyse emnet fra nye vinkler
Målformulering for at
fastlåse/afgrænse
Målformulering for at
udforske/udvide
Lineær fremadskridende
proces med klart
afgrænsede faser
Iterativ proces – ofte med
overlappende faser
Evaluering ift. opstillede mål.
’Opnåede vi det vi satte os
for?’
Evaluering ift. om der blev
skabt læring/viden. ’Bragte vi
os selv og området videre?’
DAGENS EFTERTANKE…

55. KUNSTVÆRK & HÅNDVÆRK
MASTERPROJEKT MODUL
Vi ved det jo godt :
Det gode projekt balancerer ml.
stram styring, logisk planlægning og effektiv målopnåelse
– OG –
løse koblinger, kaos, trial-and-error og uforudset
nyskabelse …
Tricket er at gøre det!
Det kræver såvel håndværksmæssig snilde som
kunstnerisk sans; et projekt er lige dele ‘craftmanship’
og ‘a [master]piece of art’…